Shades'N'Silhouettes [Rose]

Tid(T): Aftentide, 9
Sted(S):Gårdspladsen
Omgivelser(O): Et springvand der glugger og sprøjter, de 4 bænker ved springvandets hjørner, resten kommer i emnet..
Vejr(V): Vindstille, kedelig nat.


En snusen brød den tunge aften stilhed her, ude på Gårdspladsen hvor vandet klukkede udover springvandets hvide kanter oplyst af stjerner og måne, og ned på stenene der var latte og glinsede som små perler. En snusen, fra en snude i vandoverfladen der blev brudt af det kolde berøring fra en prægtig sort varulv. Sort som som kul, var dette store dyr, og des øjne der var omringet af alt det hvide, ingen kendte navn på, stod tydeligt frem som små rubiner der aldrig havde set dagens lys.

Længe havde September været fri af sin ulveform, men i aften var det instinkter der kom til live. Ikke på grund af månen der kun var kvart fuld, men fordi der var gået så mange dage siden endes sidste.. udfoldelse. Det kaldte hun de dage, hvor hun var et dyr, hun var sig selv, men alligevel ikke, og dog mere til end hun var sig selv. Hun var også en Black, en ulv og et dyr af moder Natur. September følte sig levende, med de skærpede sanser der altid fulgte med udfoldelserne, og snusede dybt ind, mens un slukkede sin tørst efter vand. Hun halsede stadig efter den tur, rundt om skolen hun lige havde taget nogle gange - bare for at kunne slippe dyret i sig fri, havde hun gjort det, forvandlet sig og gået gennem smerterne som en anden misbruger af sine evner. Men hendes evner var ikke tilstede i aften, og hvis hun forvandlede sig tilbage, ville hun være alt for svækket til at det nyttede at kæmpe med sine evner, hun ville højst sandsynligt kollapse eller besvime under den højtstående stjernehimmel, der lyste skolen op som i en gyserfilm. Spirerne med gargoiler, og rørene der lignede fabeldyr der var skabt i et eventyr, prydede facaden. Men hvad der gemt sig derinde var langt metre mærkværdigt, og specielt på lyse dage som kom imorgen. Og ulven ved springvandet, var mere end blot en skygge, hun-ulven var en silhuet i mørket mod en skole, fuldt af væsner.
Men nu hærgede nattens stilhed over stedet, samt lyden af en ulvs slubrende tunge der fangede vandet og bøjede sig for at lade det skylle igennem sit system for dertil til sidst at lande i mavsesækken og slukke tørsten der så læne havde brændt.
I det fjerne tudede en ugle i skoven, og længere væk endnu var Søens vandoverflade i fuld gang med at blive brudt af de fisk der sprang op op og ned gennem sølvfladen, månen kreerede. Ulvens sanser opfangede, kun lugten af græs under dens trædepuder med de skarpe kløer, frøernes kvækken nede ved vandet, den slubrende lyd af dens egen tunge der slog mod vandoverfladen, lugten af varme og pels den selv afgav.. og noget andet, noget hun foragtede som pesten selv i denne form for ulv. Vampyr.